Trivsel i hverdagen I KristneBosteder.dk ønsker vi at skabe rammer for, at man kan trives og indgå i gode og sunde relationer og rammer. Bibelen siger, at det ikke er godt for et menneske at være alene, og det er vores erfaring at mange problemer forstærkes kraftigt af følelsen af at være alene. Derfor arbejder vi på at fungere som en familie, hvor hver enkelt hjælper til med det, man nu er i stand til og får den hjælp af andre, som de vil kunne give. I al vores arbejde og samvær ligger de kristne grundsandheder og værdier og vi forsøger at have en sund balance imellem det åndelige, sociale, psykiske og fysiske. Den personlige relation med Gud igennem Jesus er dimension ting, vi opfatter som en vigtig livsnerve. Derfor praktiserer vi fælles bøn og hjælper mennesker til en dybere personlig relation med Gud. Vi har det menneskesyn at alle har lige stor værdi, men at der kan være forskellige gaver og kompetencer, som alle er givet til fælles gavn og kan ses som en fælles styrke. Hjælp til at komme videre Mange oplever at brænde for noget og tage konkrete skridt inden for noget, de kan se er vigtigt, men som måske er umuligt at gøre alene. Ved at koble sig med andre, som måske har nogle andre vinkler, personlighedstyper etc., ønsker vi at skabe et udklækningssted, hvor idéer, nådegaver, relationer m.v. kan få luft under vingerne og kursen kan sættes. Undervejs hjælper vi med sparring og coaching og gør brug af vores omfattende netværk. Frivillighed er en bærende værdi. - tilknyttet Randers HUSmenighed